onsdag den 16. marts 2011

Ny PR på halvmarathon - det kører!

13. marts brød jeg hele to magiske grænser for en mand, der kalder sig Captain Slow. Jeg kom under 5 min. pr. kilometer på halvmarathon, og jeg kom under 1:45:00.
Det skete ved Århusløbet, og min nye, fine rekord lyder på 1:44:37.

At den grænse er magisk for mig, kan du forsikre dig om ved at læse mit blogindlæg fra 2009, hvor jeg håber at komme under 5 min. pr. km. bare på 5 kilometer. Der er sket meget - selvom jeg var skadet og ikke løb det meste af 2010.

Faktisk kunne tiden have været bedre, hvis jeg ikke var gået direkte på næsen mellem 18 og 19 kilometer og tog af med knæ og hænder. Jeg aner ikke, hvad der skete, men pludselig kunne jeg i ren slow motion se mig selv styrte mod fortorvet på Stadion Allé. Bang, crash, av.
En venlig medløber standsede faktisk og spurgte, om jeg havde brug for hjælp - tak for det! - men med så kort til mål tænkte jeg kun på at komme op igen, og de første 500 meter efter styrtet fløj jeg af sted på ren adrenalin.
Derefter var der pludselig to små mænd med store hamre, der sad på hver sit knæ og bankede løs. Blodet flød (jo, jo, det var ikke for sjov), men jeg kunne se de magiske 1:45 i horisonten, så den fik fuld gas hjem.

Løbet foregår i omgange af 5 km, og så kan man ellers stå af, når man vil op til halvmarathon-distancen. 1900 har med stor snilde fundet en rute omkring stadion, der er flad som pandekage. Det kræver en sær lille afstikker ad Kongevejen, hvor man løber et par hundrede meter ned og vender 180 grader, men det er det værd for at undgå bjergtinder som Carl Nielsens vej (væddeløbsbakken) og Jyllands Allé.

Dagens hjertesuk skal dog igen gå ud til lige netop 1900, der har et problem med sine officials (det hedder ikke frivillige på de kanter). Ved de fleste andre løb er de frivillige til stede for at hjælpe og skabe en god stemning. Hos 1900 oplever man gang på gang, at de tilsyneladende er der for opretholde regler på lomme-mussolinisk manér. Hvad skal det til for?

Til Marselisløbet bliver vi spærret inde bag hegn, og jeg har tidligere her på bloggen nævnt en episode, hvor de ikke engang ville slippe en stakkels løber, der havde skidt i bukserne igennem hegnet og køen.
Til Århusløbet måtte man en time før start benytte stadion til f.eks. toiletbesøg, men en halv time før, stod der pludselig to frivillige med armene over kors og afviste tissetrængende og henviste dem til Marselisborghallen. Hvis du ikke er kendt i Århus, så betyder det, at man skal være pænt god til at spurte, hvis man skal nå et toiletbesøg og nå tilbage inden starten. Det kom tydeligvis bag på rigtig mange deltagere, der ikke kunne forstå, hvorfor man lægger starten op ad stadion og ikke kan bruge de mange toiletter lige indenfor. Og hvorfor man kunne for få minutter siden.
Jeg overvejede en time før løbet faktisk at efterlade min taske i stadion, men valgte at løbe ned til bilen med den i stedet. Heldigvis, ellers havde jeg aldrig fået den igen (1900 har aldrig bagageopbevaring, men man venter vel ingen udenbys løbere?).
Ude på ruten møder man få frivillige, der klapper (men ros til dem, der gør). Til gengæld møder man mange, der ikke har andet i munden end "hold til venstre", "træk ud til siden", "græsset må ikke betrædes". Det virker som om, de er instruerede i at dirigere rundt med folk og har fået at vide, at løbere er nogle græsnedtrampende bæster, der bare skal have at vide, hvor skabet skal stå, ellers får vi aldrig lov at arrangere et nyt løb og går dermed glip af chancen for at genere folk.
Hvad er det i 1900's kultur, der gør attituden så anderledes end andre arrangører?

Kan det virkelig være meningen, at klubben, hvor jeg brugte så mange år af min barndom, en erfaren og hæderkronet klub, burde tage på kursus hos Mejdal Motion i Holstebro for at lære lidt om at skabe en god oplevelse for deltagerne?

Helt karakteristisk er det, at da jeg kom i mål, hørte jeg speakeren hylde suppesponsoren, men suppe var der intet af. Igen: Hvordan kan det komme bag på en så erfaren arrangør som 1900, hvor meget suppe, der går til 800 mennesker?
Jeg kan godt leve uden suppe, men spar mig for annoncer for leverandøren op til løbet, og spar mig for reklamer fra speakeren, hvis jeg ikke engang bliver tilbudt en belønning i form af en kop suppe som tak for min opmærksomhed på sponsoren.

Men nu handler det jo hverken om suppe eller stemning. Det vigtigste er trods alt ruten, der er som skabt til PR. Jeg havde ikke planlagt det, det viste sig bare undervejs, at jeg uden synderlig anstrengelse kunne holde mig under 5 min. pr kilometer. Næste år er jeg bedre forberedt og ved, at hvis der skal brydes magiske grænser, så er det Århusløbet, uanset om det er på 5, 10, 15, 20 kilometer eller halvmarathon (men husk at tisse af først, og husk at klappe lidt af de frivillige undervejs - de har brug for lidt opmuntring).

Captain Slow tjekker en ekstra gang: Jo den er god nok: 1:44:37 er ny PR.

1 kommentar:

Hammy sagde ...

Tillykke med rekorden. Jeg satte også ny PR på distancen.

Jeg havde helt glemt det med toiletterne. Det var dumt!

Da jeg kom gik jeg på toilettet, efter 170 km i bil skulle der tømmes. Fine toiletter og lange render hvis man blot skulle af med vand. Da jeg så ca 10 min inden starten skulle tømme af, så blev jeg også mødt med beskeden om, at toiletterne ikke måtte bruges. Galimatias.

Jeg blev henvist til en anden bygning nogle hundrede meter væk, hvor der var ét toilet til herrene. Èt.

Saml 1000 mennesker men uden at tænkte på toiletter. WTF?

Der var ingen deltagere uden for århus med. Jeg hørte speakere fortælle, at alle os 800 deltagere kom fra Århus. Jeg undre mig over dén kommentar. Nok har jeg været i århus før, men jeg er altså fra Odense.

Jeg fik suppen, men jeg var også blevet irriteret på speakeren. Der inden starten fortalte om suppen som man kunne få efter løbet. Jeg sagde højt, at han skulle tie stille, da der var halvanden time til. Jeg gider ikke høre på sådan noget, så langt ude i fremtiden.

Og ja, det vil klæde århus1900 at tage på kursus hos Mejdal Motion.