Målet for 2010 er enkelt: At gennemføre tre maratonløb inden 20. september. Så har jeg nemlig løbet fire stk. på et år.
Alt derudover er ren bonus.
Skulle jeg tilfældigvis komme til at sætte en personlig rekord på 5-kilometer eller halvmaraton, eller en tredje distance, er det bare fint, men det er ikke målet.
Tanken om at løbe flere marathonløb på et år opstod allerede før mit første møde med distancen. Under træningen til HCA tænkte jeg meget på, at var synd og skam ikke at vedligeholde min gode form.
Jeg besluttede derfor hurtigt, at årets første løb skulle være Holstebro Bymarathon i februar. Det giver god motivation til at holde den kørende i de kolde måneder, hvor det er så nemt at blive indendørs.
Det har virket, og jeg har ikke holdt pauser. Jeg har til gengæld løbet flere kilometer i easyrun-tempo end planlagt på grund af sne og is.
Det er sjovt nok første gang i mit liv, jeg er opmærksom på, hvor dårlige mange er til at rydde sne på deres fortove. Eller måske skyldes det bare, at jeg har nået en alder, hvor man skriver harmdirrende læserbreve om mangelfuld snerydning, fordi man ikke har bedre ting at gå op i?
Jeg har stadig familiens støtte til at løbe, men jeg skal ikke forvente et heppekor til næste marathon.
Min kone forstår sagtens, at jeg gerne ville løbe et marathon – så har jeg prøvet det. Men hun forstår mindre, at jeg vil løbe flere. Det må jeg selv ligge og rode med – og det gør jeg gerne.
Helt alene er jeg nu ikke. Min makker David, der desværre ikke blev klar til HCA, er ved at løbe sig i form og planlægger at løbe halvmarathon i Holstebro, når jeg løber den lange. Målet er at komme i marathonform, og forhåbentlig løber vi København sammen i maj.
Det er begyndt koldt i år, og det er svært at finde fast grund under fødderne i sneen og isen, men det er nu stadig en fornøjelse at komme ud på landevejene. Her er et par billeder fra en løbetur i januar:
Alt derudover er ren bonus.
Skulle jeg tilfældigvis komme til at sætte en personlig rekord på 5-kilometer eller halvmaraton, eller en tredje distance, er det bare fint, men det er ikke målet.
Tanken om at løbe flere marathonløb på et år opstod allerede før mit første møde med distancen. Under træningen til HCA tænkte jeg meget på, at var synd og skam ikke at vedligeholde min gode form.
Jeg besluttede derfor hurtigt, at årets første løb skulle være Holstebro Bymarathon i februar. Det giver god motivation til at holde den kørende i de kolde måneder, hvor det er så nemt at blive indendørs.
Det har virket, og jeg har ikke holdt pauser. Jeg har til gengæld løbet flere kilometer i easyrun-tempo end planlagt på grund af sne og is.
Det er sjovt nok første gang i mit liv, jeg er opmærksom på, hvor dårlige mange er til at rydde sne på deres fortove. Eller måske skyldes det bare, at jeg har nået en alder, hvor man skriver harmdirrende læserbreve om mangelfuld snerydning, fordi man ikke har bedre ting at gå op i?
Jeg har stadig familiens støtte til at løbe, men jeg skal ikke forvente et heppekor til næste marathon.
Min kone forstår sagtens, at jeg gerne ville løbe et marathon – så har jeg prøvet det. Men hun forstår mindre, at jeg vil løbe flere. Det må jeg selv ligge og rode med – og det gør jeg gerne.
Helt alene er jeg nu ikke. Min makker David, der desværre ikke blev klar til HCA, er ved at løbe sig i form og planlægger at løbe halvmarathon i Holstebro, når jeg løber den lange. Målet er at komme i marathonform, og forhåbentlig løber vi København sammen i maj.
Det er begyndt koldt i år, og det er svært at finde fast grund under fødderne i sneen og isen, men det er nu stadig en fornøjelse at komme ud på landevejene. Her er et par billeder fra en løbetur i januar:
