Jeg har voldtrænet ryggen og er på 70-80% vil jeg mene. Det er godt nok til, at jeg stiller op. Til gengæld har hele familien været syg på skift i den seneste tid, og jeg har selv været forkølet i sidste uge. Jeg er dog optimist, da det tilsyneladende er lettet lidt i dag.
Nedtrapning er svært! Efter så mange måneder med en stabil, høj træningsmængde, føles det, som om jeg er gået helt i stå nu, hvor jeg ikke må løbe særlig langt. Jeg føler, at min form rasler ned, men håber på at gevinsten kommer, når starten går i Odense - og benene forhåbentlig føles friske.
Jeg har lagt mig fast på et tempo på 6 min. pr. km. Det er lavere end mit træningstempo på de lange ture, men det er i overensstemmelse med mit mål: at gennemføre på en ordentlig måde. Turen skal nydes, jeg skal lære at forstå, hvordan min krop reagerer på de mange kilometer - så kan jeg altid begynde at jagte rekorder næste gang. Tempoet vil holde min puls i en rolig zone de første mange kilometer, hvilket giver tryghed og tro på, at det nok skal gå (satser jeg på).
Min løbemakker David blev ikke klar til Odense.
Planen om at løbe marathon sammen er dog langt fra skrinlagt - vi skal bare lige have ham i form igen efter en del ufrivillige forhindringer. David (som bor i Kbh) truer med at dukke op på søndag på cykel og støtte mig undervejs - det er sgu stort af ham!
Foreløbig status med syv dage igen: Jeg stiller op!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar